home Udendørs Gør dit drivhus klar til foråret

Gør dit drivhus klar til foråret

Hvis du helst gerne vil forebygge angreb af skadedyr og svampe i dit drivhus, skal renligheden være en absolut førsteprioritet, når du starter dit drivhus op igen. Inden solen begynder at varme alt for meget, skal du derfor ud i drivhuset, så du kan få en rigtig god sæson.

Gør rent og ryd op

Først og fremmest skal du starte med at tømme dit divhus og smide gamle opbindingssnore og visne planter væk. Gør dernæst hele drivhuset vådt inden du går i gang med at skrubbe med vand og sæbe – det gør nemlig hele afvaskningen meget nemmere. Hvis du har mulighed for det, vil en højtryksrenser gøre hele processen lettere for dig. Dog er brun sæbe den mest effektive og billigste måde at rengøre et drivhus med, da det tager livet af svampe, alger og skadedyr.

Giv jorden godt med vitaminer

Det næste du skal gøre i dit drivhus, er at tilføre kompost, hestemøg eller andet organisk materiale til din jord, inden du dyrker den. Mikro- og makrolivet vil nemlig omdanne groft materiale i dit gødning til næringsstoffer, således at planterne får en konstant tilførsel af næring hele sommeren. Det er den bedste måde at undgå jordtræthed på. Derfor bør du vande jorden godt igennem, hvorefter du lægger et lag på 10 centimeter kompost ovenpå jorden.

 

Eksperimenter med forskellige sorter

Den tredje fase i klargøringen af dit drivhus er, at du skal bestille frø hjem, så du er sikker på at have dem hjemme, når tiden er inde. Så gerne dine egne planter selv, tomater, agurker og meloner er nemme at så selv, hvorimod det kan være lidt sværere at plante peber, chili og auberginer. Sørg blot for at plante dem i et lunt hjørne med rigeligt sol – så burde det sagtens kunne lade sig gøre.