home Indretning Stil og stemning med unik messing lampe

Stil og stemning med unik messing lampe

Hvis du gerne vil skabe dig et unikt hjem i en speciel stilart, så bør du kende til indretningsmulighederne med møbler, lamper, brugskunst og lignende genstande. Ved at sammensætte deres stilart og farver, så kan du nemlig opnå et flot helhedsindtryk, der giver hygge og en god atmosfære. Dette kan være ret kostbart at få foretaget på en gang, så for de fleste er det en proces, man tager over flere år. På den måde er det også væsentligt nemmere at få råd til en god og eksklusiv stil. I det følgende fokuseres der på lampernes indflydelse i hjemmet, og især på hvordan en god stil kan skabes med en unik messing lampe.

Lampernes indflydelse i hjemmet

Lamper er meget forskellige, og hver lampe har sin helt egen udstråling. Denne udstråling afhænger af flere faktorer såsom lampens design og udformning, dens materiale, og lysets refleksioner. Danmark kan faktisk være stolt over, at vi gennem de sidste 100 år har skabt nogle af verdens førende design for lamper, og de fleste kender nok til disse kendte designere:

  • Poul Henningsen
  • Louis Poulsen
  • Verner Panton
  • LeKlint
  • Arne Jacobsen

De har alle skabt deres helt egenartede design, således lamperne er meget forskellige men med hver designers særprægede stil. Disse kendte lamper er tidløse og giver en perfekt belysning, og de kan nemt give dine rum i boligen en bedre stil og belysning. Du bør derfor overveje at anskaffe dig en flot messing lampe, der er noget af det allerflotteste materiale til lamper, der desuden giver lampen en stabilitet og holdbarhed, der kan give lampen en meget lang levetid på flere hundrede år. Det er dog vigtigt, at lampen i sin stil passer til den eksisterende stilart i huset, således det går op i en højere enhed.

Find inspiration på nettet

Det bedste sted at indhente flere oplysninger om unikke brugte lamper er uden tvivl på internettet. Du kan endda finde visse nye modeller fra de kendte designere, men de fleste lamper fremstilles desværre ikke længere. Derfor er du altså henvist til brugtmarkedet, og det kan tage lang tid at finde en flot messing lampe på auktioner, hos en antikvitetsforretning samt i den blå avis. Faktisk er det nemmeste at lede efter en messing lampe hos auktionshuset Lauritz.com, da man her har en hjemmeside, der netop formidler kontakt mellem købere og sælgere af gamle og sjældne genstande såsom møbler, smykker og lamper. Her kan du nemlig se billeder og vurderingspriser, og du kan endda ofte lave en god handel.