De fleste i Danmark har haft brug for en håndværker af en slags. Ofte kommer problemet, når vi skal vælge, hvilken slags håndværker vi skal ringe til. Hvis det har noget med vand i huset at gøre, falder valget ofte på blikkenslagere eller VVS’ere.
Men hvad er forskellen egentlig? Det kan du finde ud af, hvis du læser videre.
Blikkenslageri er et ældre fag
Blikkenslageren var i gamle dage ham, som kunne smede dele til bygningers facader. En blikkenslager var oprindeligt smed. Det gjorde nemlig, at han kunne smede de forskellige blikdele til huset, han skulle bruge. I moderne tid har han fortsat til opgave at holde de ydre dele af huset i ypperste stand.
Det er altså tag, nedløb, facader, skorsten og lignende, som en blikkenslager vedligeholder, reparerer eller konstruerer.
VVS står for varme, ventilation og sanitetsteknik
Det står derfor klart, at en VVS’er beskæftiger sig med disse tre. Fælles for de tre er, at de hovedsageligt består af arbejde inden for i huset. Du kan finde en vvs mand i Køge, København, Aarhus og Aalborg – det er sådan set lige meget. Den største forskel mellem disse er, at du kan risikere, vvs-arbejdet er dyrere i visse dele af landet.
Man kan som tommelfingerregel sige, at VVS’eren tager sig af arbejde inden for husets vægge, og blikkenslageren tager sig af det uden for husets vægge.
Hvis det er så enkelt, hvorfor blandes de så sammen?
Ja, det er jo så et godt spørgsmål. Og der er ikke et helt enkelt svar, men man kan gætte på, at det skyldes, de to fagfolk har en meget ens uddannelse. VVS’ere og blikkenslagere studerer sammen i de første tre og et halvt år. Når de har gjort det, specialiserer de sig som enten blikkenslagere eller VVS’er.
Indenfor både blikkenslager- samt VVS faget er der diskussion om, hvorvidt blikkenslagere og VVS’ere bør uddannes hver for sig. Mange fagfolk argumenterer for dette, da de mener, det i sidste ende vil give bedre specialiserede, dygtigere blikkenslagere og VVS’ere.
En anden ting, som har skabt forvirring, er, at blikkenslagerarbejde ikke er en beskyttet titel. Det betyder egentlig bare, at enhver kan vælge at kalde sig for blikkenslager. Hvis der så gennem tiden er sket det, at folk, som har lavet VVS-arbejde, kalder sig for blikkenslagere – ja, så bliver der skabt endnu større forvirring.